Fuck janteloven - lev dit som du ønsker det...

Som barn af misbrugere har jeg brugt rigtig meget energi på at passe ind i samfundets normer og regler. Men det var ikke nemt, fordi min dysfunktionelle familie passede ikke ind. Vi var de udstødte, selvom jeg med min facade fik gemt dem godt af vejen. Fra helt lille har jeg altid ønsket mig at være som alle andre, fordi jeg var helt sikker på at de havde det meget bedre end mig. Dette ønske gav også mere energi til min følelse af ensomhed.

Som voksen barn af misbrugere er jeg nu klar over hvor meget jeg har betalt for at hige efter det perfekte. Jeg har lavet begrænsninger og regler inde i mit hoved for at beskytte mig selv og for at skabe det perfekte jeg. Mit indre barn har gjort modstand, og i mange år har der været kæmpet store kampe inden i mig. Der har været kaos, frygt og tårer, og det ofte føltes som et helvede. Et helvede fordi jeg samtidig har skulle opretholde min facade om alt var ok.

Efter jeg har fået gjort op med nogle uhensigtsmæssige vaner og mønstre er jeg nu parat til at se at det perfekte ikke eksistere.Vi er alle forskellige, med forskellige holdninger og meninger og der er heldigvis ikke to mennesker der er er ens. Det er så beroligende for så ved jeg, at der er plads til mig og mine holdninger og meninger. Jeg behøver ikke længere følge alle andres søgen efter det perfekte - Jeg er hoppet ud af hamsterhjulet, for jeg har ikke længere brug for det.

Jeg elsker det skæve og utraditionelle, for det viser bare hvor forskellige vi er. Jeg er ikke som alle andre, og jeg er helt unik.

Jeg elsker Anti Janteloven, især den version som Dorte Lytje har skrevet, for den opløser det perfekte og skaber vejen for at mennesker kan være lige den og det de gerne vil være. Det hele findes indeni os selv, hvis vi tør at lede.

Ikke andet end en tanke

Det har ikke været nemt at komme hertil hvor jeg er i dag, men at indse at jeg faktisk selv kan bestemme hvad jeg vil tænke på er en befrielse! En tanke er jo ikke mere end en tanke - Det er først når jeg begynder at tolke eller tro på tanken at den bliver virkelig. Når jeg mærker en fornemmelse i kroppen bliver den først skræmmende og farlig når jeg tror på tanken om at min fornemmelse er farlig. Det er meget simpelt, men alligevel også meget forvirrende.

 

 

Efter jeg er begyndt at lave øvelserne i Peter Levine´s bog er jeg kommet meget i kontakt med mig selv, og jeg ved at jeg kan helbrede mine traumer så jeg kan få det liv jeg ønsker.

Jeg ved hvad jeg vil og jeg kan opnå det! Jeg er ansvarlig for mit eget liv!

 

Er livet ikke fantastisk........ Så mange muligheder venter forude.

 

Ressourcer

Jeg er blevet ret glad for at arbejde med mine traumer ved hjælp af Peter Levine´s bog; "Helbredelse af traumer". Jeg laver nogle kropsøvelser hver dag, og jeg kan mærke at jeg får mere og mere jordforbindelse jo flere gange jeg laver øvelserne.

 

Jeg har aldrig før tænkt de smertefulde oplevelser i min barndom og ungdom som traumer, for jeg har altid tænkt at traumer er noget som andre har oplevet. Jeg ved godt at jeg har oplevet nogle hårde ting, men jeg har prøvet at tone dem ned for at beskytte mig selv. Nu er det bare på tide at jeg stopper med at negliere det der er sket, for så tror jeg på, at jeg bedre kan rumme de følelser og tanker som jeg har brugt meget energi på at holde nede.

 

 

 

En af øvelserne i bogen skal jeg skrive min ydre og indre ressourcer ned - de ressourcer som giver mig tryghed og sikkerhed. Hvilke ressourcer har hjulpet mig til hvor jeg er i dag, og hvilke ressourcer anvendte jeg til at overleve mine barndomstraumer?

 

Ydre ressourcer	Indre ressourcer
Min facade Sportslige præstationer - Håndbold og fodbold Min krop Pligtopfyldende Arbejdsomhed Selvtillid Mit sociale liv Passion for madlavning Cornelia, Arthur og Theis Min Søster Musik	Mine forsvarmekanismer Skræmme rollemodeller - Jeg vil ikke være som mine forældre Stole på mig selv Troen på livet Styrke/fandenivoldskhed Intuition Refleksion Kontrol

 

Hvor fanden har jeg ikke lavet denne øvelse for længe siden!? Jeg har holdt mig selv nede for længe, og begrænset mig selv. Jeg skal jo bruge nogle af de beskrevne ressourcer for at komme videre i min proces.

For at bryde min indre fastlåshed/traumer har jeg besluttet at jeg bl.a. vil starte til fodbold efter sommerferien, for det gav mig den fysiske frihed, som jeg savner. Men efter mit første angstanfald for år 2005 har jeg følt at min krop forrådte mig, fordi jeg skulle opleve et angsthelvede med symptomer og følelser som jeg ikke kunne kontrollere. Men min krop hjalp mig faktisk, fordi jeg pressede mig selv for hårdt i den tid. Jeg havde bare ikke kræfterne til at se det dengang. Jeg følte at jeg måtte tage afstand fra min krop, for at overleve. Jeg valgte at følge mine forældres mønster, fordi det kendte jeg til.

Jeg vælger at stole på mig selv og livet, dyrke mit familieliv, sociale liv og madlavning. Jeg vil hoppe, danse og nyde til musik.

OG jeg vil bruge mine forældre som skræmmebilleder igen! De er en del af mig, men de skal kun være en lille del af mig for de gode ting, og ikke alle de mønstre som jeg før i tiden tog afstand fra. Jeg er nu voksen og jeg kan selv tage ansvar for mit liv.

Et skridt i den rigtige retning....

Efter en uge med sygemelding og raskmelding fra jobbet samt en fantastisk bryllupsfest, blev der i starten af denne uge taget en kæmpe beslutning!
Jeg har arbejdet som souschef i en lille børnehave det sidste års tid, men jeg har er aldrig faldet til selvom jeg har givet det flere chancer. Jeg har kigget efter andet arbejde, men jeg har ikke fundet et nyt. Efter en lang snak med min mand Theis blev konklusionen at jeg afleverede min opsigelse i går tirsdag. Det var en lettelse at tage beslutning, men alligevel meget grænseoverskridende for mig som bare gerne vil være perfekt.

I dag sidder jeg tilbage med en følelse af stolthed, fordi jeg lyttede til mit inderste, men samtidig også med en skræmt følelse af om jeg kan finde et nyt job. Dog har jeg troen på at jeg nok skal finde et job, for jeg har en masse kompetencer. I går kiggede jeg lidt på jobannoncer, og der var også nogle som jeg gerne vil søge. Mit cv er i dag blevet finjusteret, og jeg har fået skrevet en jobansøgning, som er sendt videre til min søster for korrekturlæsning. Det er så vigtigt for mig, at der i mine ansøgninger kan mærkes hvem jeg er og hvad der er vigtigt for mig.

I morges cyklede jeg ud til et fritidshjem på Christianshavn, som jeg havde lavet en aftale om et besøg, fordi de mangler en pædagog. For bare et par måneder siden ville jeg bare have tænkt, at jeg ville søge det for at få et job. Men da jeg gik derfra var min følelse helt klart at det bare ikke var noget for mig, og jeg vil ikke presse mig selv ud i det. Livet er simpelthen for kort til at være et sted, hvor man ikke er tilfreds og bliver udfordret. Jeg har i denne proces lært at det er ok at sige fra hvis det ikke føles rigtigt i maven.

Jeg har lige lagt nedenstående citat på min insta profil, fordi det bare siger alt om min situation! Ja jeg er ved at blive voksen, og hvor føles det fedt helt ind i maven!

Jeg vil stadig gerne arbejde mere med Peter Levine´s bog om traumer, men i dag har jeg bare ikke været klar til det. Men i morgen er der jo heldigvis en ny dag:-)