lørdag den 26. april 2014

Kender I det....

Kender I det, når I føler at I har fået en fantastisk idé, men I ikke helt tør at føre den ud i livet!?
 
Jeg har i længere gået med idéen om at jeg vil lave en blog, hvor jeg vil skrive om hvordan det er at være voksen barn af to misbrugere. Helt hudløst ærligt - om hele rutsjeturen.
Desværre har jeg ikke (før nu) haft modet med mig, da det ikke er nemt for mig at smide min facade, og fortælle andre om mine inderste tanker og følelser. 
Jeg lever desværre dagligt med konsekvenserne af de svigt som mine forældre har udsat mig for i min barn- og ungdom. Men heldigvis har jeg udover min store sårbarhed, en fandenivoldskhed som givet mig viljen til ikke ende med et liv som mine forældres.
 
 

 
Jeg har valgt at kalde min blog "fordidukan" af den årsag, at jeg tror på at ALLE mennesker uanset opvækst og personlighed har muligheden for at få det liv som de ønsker, hvis de tror på det og de er villige til at gøre en indsats.
 
Jeg håber at jeg med bloggen vil kunne sætte fokus på det faktum, at der i Danmark, er rigtig mange udsatte børn, unge og voksne der på grund af deres barndom, misbrug, handikap osv. lever et liv fyldt med kampe og nederlag. Samt vil bloggen blive mit fristed, hvor jeg kan komme ud med alt det der fylder inde i mit lille hoved:-)
 
Jeg vil gerne sige stort tak til Denise som er ejer af Sirlig.dk, fordi hun havde tid og overskud til at hjælpe mig med grafik og opsætning af bloggen.
 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar