Elsk din krop

Jeg har altid haft meget fokus på vigtigheden af at dyrke motion. Jeg er blevet spurgt mange gange hvad jeg tror grunden til at jeg ikke er blevet misbrugere som mine forældre er!?  

For mig er det ikke en person eller en enkelt hændelse der er grunden - det har helt klart været mit håndbold, fodbold og fitness. At bruge min krop igennem sport og motion har været med til at give mig følelsen af at jeg er noget værd og livet ikke er så slemt. Når alt i min familie ikke var trygt og sikkert, vidste jeg altid at jeg på en håndboldbane kunne få den anerkendelse og ros som jeg ønskede, fordi jeg var ret god. Når f.eks. håndboldkampen blev fløjtet i gang så forsvandt alle de negative tanker og frygten. Jeg forsvandt ind i en verden, hvor jeg bare skulle være mig. Det var et fedt sted at være! 

Desværre stoppede jeg med håndbold, da jeg flyttede til København, fordi jeg ikke turde starte i en ny klub i frygt for om jeg nu kunne leve op til deres forventninger. 

De sidste ti år har jeg i perioder dyrket fitness, styrketræning og løb, og perioderne har været præget og begrænset af min angst.

I dag har jeg fundet glæden ved at løbe - jeg kan endelig sige igen at det er fedt mærke min krop igen, og have tillid til at den vil mig det bedste. Det sidste halve år hvor jeg har arbejdet med mig selv, har åbnet op for at jeg igen kan se og opleve min krop som en kæmpe styrke. Og jeg er taknemlig for at jeg har en krop som er sund og stærk.

Jeg besluttede for nogle uger siden at jeg ville starte med at løbe igen, og jeg ville begynde helt fra nul i håb om jeg kunne slippe for skader og overtræning. Begge dele har jeg en del erfaringer med, fordi jeg altid gerne vil nå det hele på det halve tid. Men denne gang ville jeg ikke presse mig selv eller have høje forventninger.

Jeg fandt en App som hedder "help2run", hvor jeg indtastede nogle oplysninger, og wupti så havde jeg et ti ugers program hvor målet var fem km.

Nu er jeg over halvvejs i programmet, og det går rigtig godt. Jeg har ikke mister gejsten, netop fordi jeg ikke høje forventninger til mig selv.

Jeg er så glad og stolt af mig selv, og jeg er sikker på at jeg gennemføre de ti uger.

Jeg har igen efter mange år fået den overbevisning at motion er et godt redskab til at komme tættere på sig selv.

Og heldigvis findes der masser af motionsformer, så der er noget for alle typer mennesker og temperament.

At dyrke motion er min måde at fortælle min krop at jeg elsker den, og jeg er taknemlig over at den er sund og rask.

Mors dag - taknemlig over hvad?

Jeg har det ikke nemt med mors dag, for hvad skal jeg sige tak for? 

Tak fordi du ikke formåede at være en mor der støttede mig og gav mig ubetinget kærlighed - Tak fordi du satte dit misbrug og egne behov før mig! 

Nej der er ikke så meget at takke min mor for, udover jeg selvfølgelig er dybt taknemlig for at hun valgte at give mig liv. Det er jeg hende evigt taknemlig for!

I mange år har både mors dag og fars dag været noget med at mine forældre forventede, at min søster og jeg købte gaver til dem, og de havde nogle ønsker som de gav os. Men I år har vi valgt at give dem en beskeden blomst. Dette valg skal vi nok høre for i mange år, for hvis der er noget mine forældre er gode til så er det at se det negative i alt.

For mig er mors dag og fars dag, dage hvor man viser sin taknemlighed til sine forældre. Men hvorfor skal man købe gaver, for at vise sin taknemlighed? 

Jeg har valgt at opdrage mine børn til at mors dag ikke er en speciel dag, for jeg vil 100 gange hellere have at mine børn lærer at vise deres taknemlighed til hverdag. Med dette mener jeg ikke, at jeg som deres mor skal have gaver hver dag. Men jeg vil bare gerne have at vi som familie kan støtte hinanden og vise at vi elsker hinanden. Jeg elsker når Cornelia tegner en smuk tegning og siger; "den er til dig mor". Eller når jeg giver Arthur et godnat kram og han siger; "Elsker mor". Mit hjerte smelter min kærlighed til mine børn fylder hele krop. Jeg ved at mine hver dag får den ubetinget kærlighed som er så vigtigt for et barn!

 

Så i stedet for at takke min mor i dag, vil jeg takke mine børn, min mand og mig selv  for at give mig det familieliv som jeg altid har ønsket mig. Min familie er den største og bedste gave som jeg nogensinde har fået❤️

Weekend med Tusse

I weekenden har jeg været alene med vores Arthur på 2,5 år, da Theis og Cornelia skulle til Jylland. Et par dage inden weekenden gik det op for mig, at jeg faktisk aldrig har været alene med Arthur i et døgn. Det har altid kun været i dagtimerne i min barsel, for ellers er Cornelia jo altid sammen med os hvis Theis er ude og rejse. Der kom straks en masse skræmmende tanker flyverne i mit hoved, for hvad nu hvis at der skete os noget, og kunne jeg nu gøre det godt nok. Der var en følelse af at jeg ikke kunne klare det i min mave samt at jeg var forkert. Jeg fortalte om mine tanker og følelser til Theis for jeg havde brug for at de kom ud, så de ikke voksede sig større i mit hoved. Det hjalp også en smule, men jeg var stadig nervøs for weekenden. 

Jeg brugte de næste par dage til at sige gode bekræftelser til mig selv, og det hjalp mig så følelsen ikke voksede sig til en kæmpe som jeg ikke kunne rumme. 

Nogen vil måske tænke hvorfor jeg kan reagere på at skulle være alene med mit eget barn, men det hænger jo sammen med de oplevelser jeg har haft i min barndom. Jeg havde konstant en følelse af at jeg gjorde tingene forkert, fordi der var jo ingen der elskede mig uanset hvad jeg gjorde. Jeg frygtede altid nye ting og aktiviteter, og det gør jeg stadig i dag. Derfor reagere jeg usikkert og angst ved at skulle være alene med Arthur, fordi jeg ikke har prøvet det før.

MEN nu sidder jeg så her og tænker - "fuck hvor har det været en fantastisk dag med Tusse". Vi har virkelig hygget os, så det har været en kæmpe succes for mig, og jeg vælger at huske på denne følelse. 

Der har været plads til både planlagte og spontane aktiviteter. Og alle mine tanker og følelser om at jeg ikke kunne klare det, og om at jeg gjorde det helt forkert var meget nedtonet, i det jeg valgte at sætte mine forventninger til dagen ned. Lige nu har jeg virkelig armene højt oppe og jeg jubler indeni. Jeg er så taknemlig for at jeg fik muligheden for at være sammen med Arthur alene. Det skal vi helt sikkert snart igen. 

Lidt stemningsbilleder:

Nyklippet Tusse 

Max hygge 

Meget stolt af sin nye skyder

Min fodboldstjerne❤️