søndag den 11. maj 2014

Mors dag - taknemlig over hvad?

Jeg har det ikke nemt med mors dag, for hvad skal jeg sige tak for? 
Tak fordi du ikke formåede at være en mor der støttede mig og gav mig ubetinget kærlighed - Tak fordi du satte dit misbrug og egne behov før mig! 
Nej der er ikke så meget at takke min mor for, udover jeg selvfølgelig er dybt taknemlig for at hun valgte at give mig liv. Det er jeg hende evigt taknemlig for!

I mange år har både mors dag og fars dag været noget med at mine forældre forventede, at min søster og jeg købte gaver til dem, og de havde nogle ønsker som de gav os. Men I år har vi valgt at give dem en beskeden blomst. Dette valg skal vi nok høre for i mange år, for hvis der er noget mine forældre er gode til så er det at se det negative i alt.

For mig er mors dag og fars dag, dage hvor man viser sin taknemlighed til sine forældre. Men hvorfor skal man købe gaver, for at vise sin taknemlighed? 
Jeg har valgt at opdrage mine børn til at mors dag ikke er en speciel dag, for jeg vil 100 gange hellere have at mine børn lærer at vise deres taknemlighed til hverdag. Med dette mener jeg ikke, at jeg som deres mor skal have gaver hver dag. Men jeg vil bare gerne have at vi som familie kan støtte hinanden og vise at vi elsker hinanden. Jeg elsker når Cornelia tegner en smuk tegning og siger; "den er til dig mor". Eller når jeg giver Arthur et godnat kram og han siger; "Elsker mor". Mit hjerte smelter min kærlighed til mine børn fylder hele krop. Jeg ved at mine hver dag får den ubetinget kærlighed som er så vigtigt for et barn!
 
Så i stedet for at takke min mor i dag, vil jeg takke mine børn, min mand og mig selv  for at give mig det familieliv som jeg altid har ønsket mig. Min familie er den største og bedste gave som jeg nogensinde har fået❤️


Ingen kommentarer:

Send en kommentar