Fanget i tankernes spind

I dag skulle det endnu engang gå op for mig på den hårde måde, hvor meget mine tanker(mit ego som lever i fortiden) kan få lov til at styre mig. Min krop sagde fra på arbejdet, og jeg kunne bare ikke mere. Mit dårlige arbejdsmiljø på arbejdet har en stor del i at jeg fik min trang til at hoppe op i tankerne, og langsomt lukke af for tilgangen til resten af min krop. Men det undskylder selvfølgelig ikke at jeg svigter mit indre barn. Det har hun ikke fortjent.
Jeg har over tid langsomt givet slip på følelsen af at mærke min krop, og jeg levede mere og mere i mine tanker. Jeg har derfor mistet mit nyfundet kontakt til mit indre barn. Jeg havde fået en rigtig god kontakt til mit indre barn, og jeg følte at hun var tryg. Nu sidder jeg med følelsen af at jeg har mistet hende igen. Hun har gemt sig, fordi jeg valgte tankerne fremfor hende. Min trang til at leve i hovedet, og foder mig selv med bekymrende og urealistiske tanker blev for kraftig.

Det går i skrivende stund op for mig at jeg faktisk bliver som en afhængig der bare lige skal have et lille fix af tanker, for de kan give mig en følelse af kontrol.
Eller rettere jeg får følelsen af en falsk kontrol; "En kontrol som jeg aldrig nogensinde skal kontrollere, fordi det ikke er min magt."

Jeg har svigtet min indre barn, og jeg skal nu arbejde på at oprette den gode kontakt igen. Jeg skal undskylde, og vi skal kramme. Fuck det er jo som at opleve min barndom om igen. Hvor mange gange har min forældre ikke svigtet mig for at forsvinde til flasken eller pillerne, for så at komme kravlende tilbage og sige undskylde. De lovede mig altid at nu var det sidste gang! Jeg lever mine forældres mønster om og om igen - Jeg bliver ved med at skade mig selv, for at jeg kan få den falske følelse af kontrol. Denne samme kontrol som jeg prøvede at styre mine forældre med, men det lykkedes jo aldrig fordi det er en umulig opgave at kontrollere eller tage ansvar for voksne mennesker. Det er ikke min opgave i dag at kontrollere det som ikke kan kontrolleres. Såsom have kontrol over hvad andre mennesker siger og gør og have kontrol over alt der sker inde i mig. Noget må jeg bare lade universet klare for mig.

Jeg kan nu vælge at forsætte det mønster om og om igen til jeg bliver ædt op indeni - Eller jeg kan sige til mig selv at jeg vil stoppe for det hjælper mig ikke. Også selvom tankerne kan give mig følelsen af at jeg bare lige skal op og have det sidste fix!

Jeg vælger at stoppe! Jeg vil og jeg kan, hvis jeg bare giver mig selv tid og plads. Det er ikke nemt at være voksen barn af misbrugere, men jeg ved at det gør mig stærkere jo mere jeg acceptere den jeg er.