Jeg har arbejdet som souschef i en lille børnehave det sidste års tid, men jeg har er aldrig faldet til selvom jeg har givet det flere chancer. Jeg har kigget efter andet arbejde, men jeg har ikke fundet et nyt. Efter en lang snak med min mand Theis blev konklusionen at jeg afleverede min opsigelse i går tirsdag. Det var en lettelse at tage beslutning, men alligevel meget grænseoverskridende for mig som bare gerne vil være perfekt.
I dag sidder jeg tilbage med en følelse af stolthed, fordi jeg lyttede til mit inderste, men samtidig også med en skræmt følelse af om jeg kan finde et nyt job. Dog har jeg troen på at jeg nok skal finde et job, for jeg har en masse kompetencer. I går kiggede jeg lidt på jobannoncer, og der var også nogle som jeg gerne vil søge. Mit cv er i dag blevet finjusteret, og jeg har fået skrevet en jobansøgning, som er sendt videre til min søster for korrekturlæsning. Det er så vigtigt for mig, at der i mine ansøgninger kan mærkes hvem jeg er og hvad der er vigtigt for mig.
I morges cyklede jeg ud til et fritidshjem på Christianshavn, som jeg havde lavet en aftale om et besøg, fordi de mangler en pædagog. For bare et par måneder siden ville jeg bare have tænkt, at jeg ville søge det for at få et job. Men da jeg gik derfra var min følelse helt klart at det bare ikke var noget for mig, og jeg vil ikke presse mig selv ud i det. Livet er simpelthen for kort til at være et sted, hvor man ikke er tilfreds og bliver udfordret. Jeg har i denne proces lært at det er ok at sige fra hvis det ikke føles rigtigt i maven.
Jeg har lige lagt nedenstående citat på min insta profil, fordi det bare siger alt om min situation! Ja jeg er ved at blive voksen, og hvor føles det fedt helt ind i maven!
Jeg vil stadig gerne arbejde mere med Peter Levine´s bog om traumer, men i dag har jeg bare ikke været klar til det. Men i morgen er der jo heldigvis en ny dag:-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar