Ressourcer

Jeg er blevet ret glad for at arbejde med mine traumer ved hjælp af Peter Levine´s bog; "Helbredelse af traumer". Jeg laver nogle kropsøvelser hver dag, og jeg kan mærke at jeg får mere og mere jordforbindelse jo flere gange jeg laver øvelserne.

 

Jeg har aldrig før tænkt de smertefulde oplevelser i min barndom og ungdom som traumer, for jeg har altid tænkt at traumer er noget som andre har oplevet. Jeg ved godt at jeg har oplevet nogle hårde ting, men jeg har prøvet at tone dem ned for at beskytte mig selv. Nu er det bare på tide at jeg stopper med at negliere det der er sket, for så tror jeg på, at jeg bedre kan rumme de følelser og tanker som jeg har brugt meget energi på at holde nede.

 

 

 

En af øvelserne i bogen skal jeg skrive min ydre og indre ressourcer ned - de ressourcer som giver mig tryghed og sikkerhed. Hvilke ressourcer har hjulpet mig til hvor jeg er i dag, og hvilke ressourcer anvendte jeg til at overleve mine barndomstraumer?

 

Ydre ressourcer	Indre ressourcer
Min facade Sportslige præstationer - Håndbold og fodbold Min krop Pligtopfyldende Arbejdsomhed Selvtillid Mit sociale liv Passion for madlavning Cornelia, Arthur og Theis Min Søster Musik	Mine forsvarmekanismer Skræmme rollemodeller - Jeg vil ikke være som mine forældre Stole på mig selv Troen på livet Styrke/fandenivoldskhed Intuition Refleksion Kontrol

 

Hvor fanden har jeg ikke lavet denne øvelse for længe siden!? Jeg har holdt mig selv nede for længe, og begrænset mig selv. Jeg skal jo bruge nogle af de beskrevne ressourcer for at komme videre i min proces.

For at bryde min indre fastlåshed/traumer har jeg besluttet at jeg bl.a. vil starte til fodbold efter sommerferien, for det gav mig den fysiske frihed, som jeg savner. Men efter mit første angstanfald for år 2005 har jeg følt at min krop forrådte mig, fordi jeg skulle opleve et angsthelvede med symptomer og følelser som jeg ikke kunne kontrollere. Men min krop hjalp mig faktisk, fordi jeg pressede mig selv for hårdt i den tid. Jeg havde bare ikke kræfterne til at se det dengang. Jeg følte at jeg måtte tage afstand fra min krop, for at overleve. Jeg valgte at følge mine forældres mønster, fordi det kendte jeg til.

Jeg vælger at stole på mig selv og livet, dyrke mit familieliv, sociale liv og madlavning. Jeg vil hoppe, danse og nyde til musik.

OG jeg vil bruge mine forældre som skræmmebilleder igen! De er en del af mig, men de skal kun være en lille del af mig for de gode ting, og ikke alle de mønstre som jeg før i tiden tog afstand fra. Jeg er nu voksen og jeg kan selv tage ansvar for mit liv.